DECEMBER 2010

Det nye BEZZERWIZZER+ til voksne er blevet rigtigt godt modtaget af de danske anmeldere.

Morgenavisen Jyllands-Posten giver spillet 5 ud af 6 stjerner og mener, at 'hvis det gamle spil er gået i stykker, er det absolut værd at investere i den nye udgave med klokkespil, der fås i både en børne- og voksenudgave'.

Fyens Stiftstidende tildeler også spillet 5 ud af 6 stjerner og skriver, at 'der er tale om en bedre, sjovere og mere alsidig udgave'.

Århus Stiftstidende giver ligeledes spillet karakteren 5 ud af 6 og mener, at 'man roligt kan kaste sig over denne udgave med 2.400 spørgsmål i 16 forskellige kategorier, hvis man efterhånden har spillet originaludgaven så mange gange, at man kan svare på alle spørgsmålene'.